P-pladser og trafik i området

I Stationsbyen var det oprindelig således, at den motorkørende og den cyklende/gående trafik skulle være adskilt, og selv om det adskilte trafiksystem i princippet er ophævet, fungerer en del af trafikadskillelsen stadigvæk. Den primære forskel består i, at den gående og cyklende trafik krydser veje med motorkøretøjer på steder, hvor det er naturligt i stiforløbene. Der er derfor lavet stilleveje på alle vejene ind til bebyggelsen. På disse veje bør der aldrig køres hurtigere end 30 kilometer i timen.

Alle parkeringspladser er forebeholdt beboerne i afdelingen. Men vejer dit køretøj over 3.500 kg og/eller er mere end 5 meter langt, må du ikke parkere på de almindelige p-pladser. Her skal du bruge de særlige parkeringspladser beliggende ved Bymuren 35, som kun må benyttes af store køretøjer. Er der ikke plads ved Bymuren 35 henvises til P-pladsen ved Avedøre Station.

Færdsel og parkering er en del af afdelingens husorden, hvilket vil sige at hvis du ikke følger anvisningerne, vil transportmidlerne kunne fjernes af afdelingens medarbejdere uden forudgående varsel.

Overordnet gælder færdselsloven her i Stationsbyen som i resten af landet. Ude i venstre menuen kan du se afdelingens regler for lige præcis dit køretøj.